back icon
Back arrow
Grøn omstilling

Energi og Power to X

Trekantområdet skal være en europæisk hub for grønne brændstoffer.

Omdrejningspunktet er opbygningen af Power-to-X faciliteter i industriel skala. Power-to-X er den proces, hvor grøn el omdannes til brint – og herefter kan videreforarbejdes til flydende grønne brændsler.

Første fase vedtaget

Primo 2025 besluttede Folketinget at etablere første fase af brintrørsinfrastrukturen, som går fra Esbjerg over Vejen og til den dansk-tyske grænse (7-tallet). Trekantområdet Danmark glæder sig over, at projektet med grøn brint nu bliver til virkelighed, men vil arbejde for, at fase 2 (rørføring til Fredericia) bliver realiseret hurtigst muligt.

Et brintrør fra Esbjerg via Vejen til Fredericia og ned til den dansk-tyske grænse (det såkaldt nedre T) vil gavne hele Danmark – ikke kun lokale virksomheder. Det vil styrke den grønne omstilling, sikre energiforsyningen og skabe nye muligheder for grøn industri.

En genvej til klimamål

Brinten kan bruges til at reducere CO2-udledninger, fx ved at erstatte sort brint i raffinaderier med grøn brint. Derudover kan grønnere brændstoffer til transport, som lastbiler og fly hjælpe os med at nå klimamålene.

Med en brintledning kan Danmark også eksportere grøn energi til Nordeuropa og være med til at udvikle fremtidens bæredygtige brændstoffer.