back icon
Back arrow
Om Trekantområdet

Styrkepositioner

Vores styrkepositioner er industri, transport/logistik og energi/ PtX for at styrke kompetencer, innovation, grøn omstilling og konkurrencekraft i Trekantområdet

Vi er 7 stærke og selvstændige kommuner med vores egne ambitioner og kvaliteter. Vi har et naturligt fokus på at skabe de bedst mulige vilkår for vores egne borgere og virksomheder. Men vi er også naboer, og mange ting binder os sammen. Vi har derfor en fælles ambition om at samarbejde, samtidig med at vi konkurrerer med hinanden.

Sammen er vi et markant vækstcenter midt i Danmark. Det skyldes i høj grad vores beliggenhed, vores infrastruktur og den stærke entreprenante kultur. Og det skyldes stærke aktører og initiativer i hver af de 7 kommuner. Men det skyldes også, at vi arbejder sammen om vores fælles styrkepositioner. Når vi står sammen, er vi nemlig stærkere. Det vil vi udnytte, når vi har fælles interesser.

Kernen i vores samarbejde er derfor det, der fysisk og strukturelt binder os sammen – og skaber grundlaget for fortsat bæredygtig vækst: Fælles kommuneplan, infrastruktur, klima og energi samt positionering og interessevaretagelse i forhold til vores fælles styrkepositioner.