back icon
Back arrow
Projekter

Kvalificeret arbejdskraft til Fyrtårn Syd

Kvalificeret arbejdskraft​ til Fyrtårn Syd: Uddannelse/Kompetencer

(1. juli 2023 – 30. juni 2026)

Omstillingen af det danske samfund fra fossile energikilder til grøn energi kræver arbejdskraft. Det kræver en bevægelse fra det, vi kender i dag, til det, som bliver fremtiden lige om lidt.

Vi vil bidrage til at løse verdens klimaudfordringer og gøre det muligt at leve et godt liv ved at skabe nye grønne energiløsninger. Vi sætter Sydjyllands unikke styrkepositioner i spil og bygger oven på fordi det giver mening at gøre mere af det, vi ved virker. Nemlig at koble sektorer i bogstavelig forstand, men også i unikke samarbejder, der nedbryder siloer og skaber innovative løsninger på kendte problemer.

En del af løsningen er at skaffe den nødvendige arbejdskraft. En arbejdskraft med kompetencer til grønne omstilling. De to projekter sætter ind med løsninger og er med til at ændre uddannelser, sikre international rekruttering af specialister, gennemføre uddannelsesforløb, øge optaget på erhvervsuddannelser, give HR-sparringer og sætte skub i efter- og videreuddannelse.

Videns- og projekthuset work-live-stay er overordnet ansvarlig for projekterne, der løber fra juli 2023 til juni 2026.

Fremtidens Grønne Helte

En del af projektet er ambassadørkorpset Fremtidens Grønne Helte. De besøger grundskoler og ungdomsuddannelser for at udbrede budskabet om, hvordan man kan gøre en forskel for den grønne omstilling i sit uddannelsesvalg.

Læs mere om Fremtidens Grønne Helte ved at klikke på heltene herunder.