back icon

test side

Der er pres på for en grøn omstilling – men er den grønne omstilling også presset?
Presset for en grøn og bæredygtig omstilling i produktionsindustrien bliver større og større. Der er stigende krav fra både myndigheder og omverden– og der er store ambitioner om bæredygtighed og klimaneutralitet på vegne af den danske produktionssektor. Men hvordan står det til? Hvor brændende er den platform vi står på, når vi kigger på presset for en grøn omstilling? Hvor kommer det fra, og hvor hurtigt skal man som virksomhed agere? Og hvordan har den grønne omstilling det overhovedet i lyset af den store usikkerhed Europa oplever lige nu? Dilemmaerne for virksomhederne er til at tage føle på, for hvordan skal man forholde sig i så usikker en tid? Hvad er dilemmaerne og mulighederne for grøn omstilling anno 2022, og hvad ser vi ind i over de næste 5 år?

Vi åbner Industriens Dag med at tage temperaturen på den grønne omstilling og verden omkring os.

Mød Lykke Friis, Direktør i Tænketanken Europa og bl.a. også tidl. Klima- og energiminister. Lykke Friis er ekspert på europæiske forhold, og har et stort kendskab til industriens udfordringer.

Mød Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea og formand for Chief Economist Group under den europæiske bankforening. Helge Pedersen er én af Danmarks mest citerede økonomer, og har en helt særlig evne til at forklare, hvordan udviklingen i den globale økonomi påvirker danske virksomheder og dansk økonomi.

Mød Peter Trillingsgaard, direktør for DIs nye branche fællesskab DI Produktion. Peter Trillingsgaard kommer fra en stilling som Group Vice President ved Grundfos og har tidligere slået sine folder i bl.a. LEGO, og har dermed benene solidt plantet i Produktionsdanmark.

Mød Anders Eldrup, tidligere departementschef i Finansministeriet, og tidl. CEO i DONG Energy, samt virke i en række bestyrelser, bl.a. som formand for Danmarks Innovationsfond og Danmarks Grønne investeringsfond. Anders Eldrup har sat et kæmpe aftryk på indretningen af det danske samfund og været en af frontfigurerne for klimaomstillingen i Danmark.

Hvordan kan din virksomhed bruge data og digitalisering som løftestang for en grøn omstilling?

Digitalisering kan være en kæmpe gamechanger til vejen mod en grøn omstilling. Men kigger vi på de danske virksomheders strategiske brug af data og digitalisering, som led i en grøn omstilling, er historien dog en anden. De færreste foretager investeringer i digitale teknologier med en grøn omstilling for øje, til trods for at data og digitalisering ses som nogle af de mest brugbare værktøjer.

Bliv klogere på, hvordan data, og digitalisering bruges strategisk og operationelt, så den grønne omstilling giver mening for både klimaet og bundlinjen.

Mød Trine Plambech, Leder af forretningsområdet Digital Grøn Omstilling Alexandrainstituttet og én af førende eksperter på området. Hun har mangeårig erfaring med digitalisering og bæredygtighed og har samarbejdet med en lang række danske offentlige og private virksomheder om strategisk digital bæredygtig transformation.

Mød Line Geest Jacobsen, COWI - miljøingeniør med speciale inden for cirkulær økonomi, genanvendelse mm.

Line Geest Jakobsen er ingeniør, ekspert i data omkring affald og ressourcer, klima- og miljøvurderinger samt plastsorterings- og genanvendelsesteknologier. Line har et stort overblik over udfordringer og muligheder ift. at genanvende affald samt koblingen herfor til klima og miljø, og ikke mindst, hvilke udfordringer man som virksomhed står over for. Hør Lines bud på, hvad data og digitalisering har med affald at gøre – og hvordan du ved at tænke cirkulært kan håndtere det i din virksomhed, så det skaber værdi.

Mød Hans Axel Kristensen, Medstifter & CEO Plastix

Hans Axel Kristensen er medstifter af Lemvig-virksomheden Plastix i 2012, og har siden arbejdet hårdt på at sætte nye standarder for brugen af genanvendt plast i en industri, hvor ny-plast plast er normen.

Hør hvordan den danske produktionsvirksomhed Plastix er lykkedes med at udvikle en mekanisk genanvendelsesteknologi til affaldsfibre, som gør det muligt at omdanne brugte fiskenet og maritime reb til plastikgranulat af høj kvalitet, som kan erstattet ny-plastik, og ikke mindst hvilken rolle data og digitalisering har spillet på den rejse.

Har du og dine medarbejdere de rette kompetencer til at imødegå en grøn omstilling af jeres virksomhed?

Grøn omstilling og bæredygtig produktion bliver væsentlige konkurrenceparametre for danske produktionsvirksomheder, og der er derfor behov for at gøre tingene anderledes end vi plejer.

Det betyder f.eks. at man skal tænke i nye forretningsmodeller, tænke bæredygtighed ind i alle aspekter af produktionen og produktudviklingen eller være i stand til at dokumentere, hvordan man gør tingene på en bæredygtig måde. Det er en kompleks, men nødvendig øvelse.

Men for mange virksomheder er manglende viden og kompetencer væsentlige barrierer for at komme i gang. For hvordan kommer man i gang med at sikre sig, at ens virksomhed er gearet til en grøn fremtid? Hvilke kompetencer er der behov for, når vi taler bæredygtig produktion og grøn omstilling i produktionsvirksomheder? Og hvem skal egentlig kompetenceudvikles?

Sessionen modereres af Jesper Lunau, WorkLiveStay

Mød Marie Langmach, senioranalytiker ved Tænketanken Mandag Morgen, der gennem det sidste år har dykket ned i, hvordan fremtidens grønne arbejdsmarked ser ud, og hvilke kompetencer der er behov for ude i virksomhederne, når vi taler grøn omstilling og hvor der især skal sættes ind, for at komme i mål.

Mød Steen Hildebrandt, ledelsesekspert og Professor emeritus ved Aarhus Universitet og adjungeret professor, CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Steen kommer med sit bud på, hvordan en omstillingsindsats kræver dedikeret ledelse, og en ny måde at tænke virksomhedsledelse og virksomhedsudvikling på. Hvilke kompetencer du som leder skal tilegne dig, for at drive en grøn omstilling i din virksomhed, og hvordan du kan tænke i nye former for samarbejder, der kan fordre en grøn omstilling.

Mød Heino Juhl, adm. direktør, Lindab A/S. Hos Lindab er digitalisering og bæredygtighed omdrejningspunktet for virksomhedens udvikling – med mennesket i midten. Hør hvordan Lindab A/S arbejder med at sikre at alle medarbejdere er klædt på til at agere i en omskiftelig verden, hvor grøn omstilling er omdrejningspunktet.

Mød Margrethe Angel, Head of Sustainability, HL Repro. Hedensted-virksomheden HL Repro har i et par år været på en rejse, hvor de har arbejdet med bæredygtig produktion, genanvendelse og grøn omstilling. De har hyret Margrethe Angel ind, som kaptajn på den grønne omstilling, og du vil blandt andet kunne høre om virksomhedens rejse, fra identificering af strategiske indsatser, til hvordan man får en hel virksomhed og alle medarbejdere engageret i den grønne omstilling.

Hvilken energi driver din virksomhed og indgår i dine produkter? Er du klar til en fossilfri fremtid?

Energisystemet undergår helt grundlæggende forandringer i de kommende mange år.
Det står ikke til diskussion, at vi frem mod 2050 gradvist skal ophøre med at indvinde og anvende fossile brændstoffer, og i stigende grad nyttiggøre vedvarende energi. Det betyder, at ikke blot transportsektoren skal til at lede efter erstatninger til fossile brændstoffer - det skal de mange produktionsvirksomheder, der anvender kulstofbaserede ressourcer i enten produktionsprocesser eller i selve produktet også.

I dette spor tager vi derfor et nærmere kig på, hvor energisystemet bevæger sig hen og hvordan vi skal til at geare vores infrastrukturer til også at håndtere f.eks. kulstof på CO2 form. Vi kigger på hvilke muligheder og udfordringer virksomhederne står med i en fossilfri fremtid – og hvad du allerede nu skal tænke over for at fremtidssikre din virksomhed.

Virksomheder der arbejder med plast og kompositter er blandt den type af virksomheder, der især vil støde på udfordringer og er nødt til at forholde sig strategisk til, hvordan de skal fremtidssikre sig. PtX teknologier kan være en metode til at produceres syntetiske, kulstofholdige produkter, men vil der være nok af det til alle uanset sektor? Dette vil vi også zoome yderligere ind på i Vidensarenaen, hvor vi dykker ned i mere konkrete udviklingsspor og konkrete virksomhedscases, fra virksomheder der har taget hul på de strategiske udfordringer udfasning af fossil energi skaber. Se mere om disse indlæg i programpunktet vidensarena præsenteret af Triangle Energy Alliance

Sessionen modereres af Tine Gøtzsche.

Mød Michael Linnemann Pedersen, Director Systemperspektiv, v. Energinet Systemansvar

Mød Jan Hylleberg, Viceadm. Direktør, Green Power Denmark

Mød Peter Trillingsgaard, branchedirektør DI Produktion

Mød Rune D. Rasmussen, CEO, ADP A/S

Gå på opdagelse i vores stand- og netværksområde og kom i dialog med en masse af de aktører, som på forskellige vis kan hjælpe din virksomhed på vejen mod en grøn og bæredygtig produktion.

Der vil selvfølgelig også være rig mulighed for at netværke på tværs af deltagere, og få en god snak om fremtiden for den danske produktionssektor.

I stand- og netværksområdet kan du blandt andet møde

  • Business Kolding
  • Business Fredericia
  • Billund Erhverv
  • Erhvervshus Sydjylland
  • Vejle Erhverv
  • Udvikling Vejen
  • Haderslev Erhvervsråd
  • Designskolen Kolding
  • VidensCenter PROCESTEKNOLOGI ved EUC Lillebælt
  • Hansenberg
  • Nexttech
  • VidensCenter for Automation og Robotteknologi
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • AMU Syd
  • EUC Lillebælt
  • Fredericia Maskinmesterskole
  • DigitalLead
  • Clean
  • Made
  • Odense Robotics
  • Copenhagen Capacity
  • Work-live-stay
  • DI og Klimaklar Produktionsvirksomhed
  • Job7
  • Nordea
  • Aalborg Universitet
  • Teknologisk Institut
  • Modstandsdygtig
  • Improve Business Academy
  • Plastcenter Danmark
  • IDA Ekspertpanel

Vidensarenaen er der, hvor du gennem små korte indlæg på 20 min. kan blive inspireret f.eks. af andre virksomheders historier og erfaringer, få indblik i den nyeste viden fra eksperter, eller få nye perspektiver på spændende problemstillinger, der relaterer sig til den grønne omstilling af industrien.

Kort sagt – vidensarenaen er der hvor du kan få konkret inspiration og viden med dig hjem – og du kan vælge lige det der har din interesse.

Gør din produktionsvirksomhed klimaklar v. Tommy Christensen, CEO, JEVI A/S og Line Gry Knudsen, Programleder Klimaklar Produktionsvirksomhed, DI

Bliv klogere på, hvordan du gennem DI programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed bliver i stand til forstå og beregne din egen CO2-udledning og sætte reduktionsmål. Hør erfaringerne fra Vejle-virksomheden JEVI A/S, som selv har været igennem programmet, når CEO Tommy Christensen fortæller om, hvad de har fået ud af at få kortlagt deres CO2-udledning, og hvad det har krævet af virksomheden at deltage.

Kort om Klimaklar Produktionsvirksomhed:

Programmet klæder op til 8500 danske produktionsvirksomheder på til at blive ’klimaklar’ inden 2026. Gennem deltagelse i online læringsmoduler og rådgivning, vil virksomhederne blive i stand til at forstå og beregne egen CO₂-udledning og sætte reduktionsmål.

Kort om JEVI A/S:

Jevi A/S producerer varmeelementer og systemer til brug i industrien og er en af Europas førende leverandører af eltekniske varmeløsninger til det danske og de globale markeder. JEVI er et datterselskab til virksomheden NIBE Group, som er en af verdens største leverandører af varmelegemer

Fra forskning til miljøteknologi – teknologiudvikling i samarbejde med vidensinstitutioner v. Jonas Junge Andersen, Clean - Danmarks miljøklynge og Thomas Juhl, Maturix

Hør om erfaringerne med at indgå i et teknologiudviklingssamarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner – et såkaldt vidensbroprojekt.

Med videnbroprojektet “Structual Health” har en række projektpartnere bl.a. Maturix, Elastisense og FORCE Technology arbejdet med udviklingen af en digital klimatilpasningsløsning og overvågning af strukturel integritet af bygninger og infrastruktur, for at optimere vedligeholdelsesprocesser og forhindre klimahændelser.

Jonas Junge Andersen fra Clean, og Thomas Juhl Maturix sætter ord på samarbejdet og resultaterne – og hvad det giver af værdi at indgå i denne type af samarbejde på tværs af virksomheder og vidensaktører.

Omstilling til en fossilfri fremtid i plast- og kompositindustrien v. Plastcenter Danmark, Dorte Walz Bælum og Hülya Ucar Soloki

Omstillingen af plast- og kompositindustrien i en fossilfri fremtid handler om flere spor. Udover at reducere brugen af fossile ressourcer i produktionen gennem produktudvikling, redesign og genbrug, skal der også udvikles nye teknologier til recycling af i dag problematiske plastfraktioner.

Dette indebærer omdannelse af plasten til råvarer igen, således vi gør os i stand til at recycle plasten uendeligt antal gange og dermed på sigt gør os uafhængige af fossile ressourcer.

Dorte Bælum og Hülya Ucar Sokoli fra Plast Center Danmark giver en status på de overordnede trends for denne udvikling såvel nationalt som internationalt.

Bæredygtige forretningsmodeller og design af værdikæder v. Ida Kragh-Vodstrup, Innovation Manager, MADE

Bæredygtighed skal tænkes ind i hele forretningen for at få tilstrækkelig gennemslagskraft. Det kræver nytænkning, fra- og tilvalg. Hør innovation manager, Ida Kragh-Vodstrup give en introduktion til, hvordan større og mindre virksomheder arbejder med bæredygtighed i MADE’s forsknings- og innovationsprojekter og få konkrete eksempler på, hvordan andre har taget fat på arbejdet med bæredygtighed fx i form af take-backmodeller eller bæredygtighed as-a-service.

Made - Manufacturing Academy of Denmark blev lanceret i 2014 for at skabe en platform for anvendt forskning, udvikling og innovation i danske produktionsvirksomheder. MADE udgør én af Danmarks 13 nationale klynger og bygger bro mellem produktionsvirksomheder, GTS-institutter og uddannelsesinstitutioner. Det sker gennem nyskabende samarbejder, projekter og aktiviteter, hvor aktører mødes på tværs af virksomhedsstørrelse, geografi og branche.

Gode råd til at sikre dig nødvendige grønne kompetencer præsenteret v. Jesper Lunau, work-live-stay, Ole Reinsborg, Business Esbjerg og Lars Sørensen, Jobcenter Fredericia

På tyve minutter får du serveret en række gode råd til, hvordan du kan lykkes med at sikre de rette kompetencer til din grønne omstilling.

Ved at tænke strategisk om din virksomheds kompetencebehov kan du få et overblik over, hvordan du kan f.eks. videreudvikle dine medarbejdere, så de er klar til at gribe den grønne omstilling eller tænker i alternative metoder til at sikre den arbejdskraft du har behov for.

Få svar på spørgsmål som, hvordan kommer jeg i gang med at arbejde strategisk med en grøn kompetenceforsyning? Hvilke værdi giver det at arbejde med uddannelsesplaner? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har de kompetencer, der er behov for?

I en samtale med Jesper Lunau fra work-live-stay, vil Ole Reinsborg og Lars Søren give deres bud på, hvordan du som virksomhed kommer i gang med at sikre kompetencerne.

Ole Reinsborg har over de sidste seks måneder besøgt over 40 virksomheder i Sydjylland for at afdække deres behov for eftervidereuddannelse af medarbejdere inden for grøn omstilling og energioptimering, og har derfor kæmpe indsigt i, hvilke krav kunderne stiller til virksomhederne i fremtiden, som kræver opkvalificering af din virksomhed og sætter ord på forhindringer for at komme i gang og nødvendigheden i at gøre det.

Lars Sørensen sidder som Uddannelsesambassadør i Jobcenter Fredericia og har siden 2015 arbejdet med uddannelse og opkvalificering primært indenfor transport, lager og logistik som en del af Fredericia kommunens Vision 2020. Lars arbejder målrettet med vejledning af virksomheder og ledige omkring arbejdskraft og kompetenceforsyning for at sikre fremtidens kompetencebehov – og har i regi af godt 25 tværkommunale rekrutterings- og opkvalificeringsprojekter stor erfaring med netop kompetencer ift. transport, industri/produktion, automation, digitalisering og energi. Samtidig har han et tæt samarbejde med erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner omkring den aktuelle og fremtidige efterspørgsel på arbejdskraft.

Hvordan kan man arbejde med de udfordringer en fossilfri fremtid bringer? V. Lene Mi Ran Kristiansen, Sustainability Leader, GE Renewable Energy

Hør Lene Mi Ran Kristiansen, Sustainability Leader ved GE Renewable Energy fortælle om, hvordan LM Wind Power og moderselskabet GE Renewable Energy arbejder med de udfordringer, der er forbundet med at man som virksomhed ser ind i en fossilfri fremtid. I LM Wind Power arbejdes der på mange fronter. F.eks. har man forskellige programmer som fokuserer på at eliminere produktionsaffald, løse end-of-life-udfordringer, og i det hele taget arbejde med CO2-neutralitet i driften. I moderselskabet GE Renewable Energy arbejdes der også med udvikling af en lang række konkrete initiativer f.eks. 3D-print som led i at reducere aftrykket fra logistik og affald i produktionsprocessen eller erstatning for SF6-gassen, som er en væsentlig synder i klimaøjemed. Dagsordenen er stor, og mulighederne mange men hvordan kommer man egentlig i gang? Bliv inspireret af konkrete initiativer og klogere på relevante overvejelser, når Lene Mi Ran Kristiansen giver et indblik.

Vidensarenaen er der, hvor du gennem små korte indlæg på 20 min. kan blive inspireret f.eks. af andre virksomheders historier og erfaringer, få indblik i den nyeste viden fra eksperter, eller få nye perspektiver på spændende problemstillinger, der relaterer sig til den grønne omstilling af industrien.

Kort sagt – vidensarenaen er der hvor du kan få konkret inspiration og viden med dig hjem – og du kan vælge lige det der har din interesse.

Fra døde data til værdi på bundlinjen v. Jesper Rosleff, Business Development Manager, Alexandra Instituttet

Nyttig og praktisk viden. Hør hvordan I kan indsamle data om jeres produkter eller produktionsapparat med det mål at:

  • Automatisere manuelle processer
  • Optimere din produktionslinje
  • Undgå nedetid og fejl
  • Opnå mere effektiv oplæring
  • Udvikle nye services, der styrker din forretning

Jesper vil ligeledes give et inspirerende indblik i mulighederne og erfaringer fra de fremstillingsvirksomheder, som allerede er i gang med at udnytte de teknologiske muligheder med succes.

Øg din modstandsdygtighed og vær rustet til fremtidige kriser v. Troels Behrenthz Andersen, Forretningsleder, Teknologisk Institut

Forandringer sker ofte hurtigere og mere uforudsigeligt end tidligere. Bare inden for de sidste par år, er verden vendt op og ned med nedlukning, forsyningsudfordringer, energikrise og en krig i Europa. Det er er derfor en afgørende kompetence for en virksomhed i dag at kunne agere agilt og være i stand til at imødegå nye kriser, hvis man skal forblive konkurrencedygtig. Hør hvordan din virksomhed kan opbygge modstandsdygtighed, så I er bedre rustet til fremtidige kriser, og få inspiration til konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at identificere mulighederne for at øge sin modstandsdygtighed - hvad enten det er pga. udfordringer med din energiforsyning, bæredygtighedskrav fra kunder og myndigheder – eller noget helt tredje.

Re-imagineering plastic - plast som en cirkulær ressource v. Letbek A/S CEO Michael Bayer Thomsen

Re-imagineering plastic rammer meget godt ind, hvad det er Tirstrup-virksomheden Letbek gør. For det handler om at tænke innovativt og cirkulært, når det kommer til brugen af plast – og netop dét er Letbek eksperter i. For dem er plast et afgørende materiale for at skabe en cirkulær økonomi – og virksomheden har gjort det til sin levevej, at samarbejde med kunder om at anvende plast som en cirkulær ressource til gavn for både kunder og en mere bæredygtig verden.

Hør CEO Michael Bayer Thomsen fortælle om Letbeks cirkulære plastvisioner og bliv inspireret af konkrete eksempler på, hvordan man gennem arbejdet med genanvendelse, og gentænkning af innovative plastløsninger har fået værdifuld indsigt i de mangeartede udfordringer, som virksomheder står over for i det 21. århundrede, og dermed gode bud på, hvordan plast bliver til en cirkulær ressource.

Lad dit pengeinstitut, som medspiller på din bæredygtighedsrejse v. Mathias Bjørn Bjørnsen, Sustainability lead ved Nordea´s Danske erhvervsbank

”Norden er udnævnt som ”Silicon Valley of Sustainability” - Nordiske virksomheder er unikt positioneret til at skabe økonomisk vækst ved at handle på den store efterspørgsel efter bæredygtighed. Hør hvordan Nordea kan hjælpe virksomheder med at navigere igennem de mange muligheder og risici, der ligger i arbejdet ift. bæredygtig omstilling.

Bliv klogere på

  • Hvordan Nordea som pengeinstitut arbejder med bæredygtighed, og hvordan vi understøtter vores kunder med udgangspunkt i cases
  • Hvordan du som virksomhed kan arbejdet med bæredygtighed på et strategisk og operationelt niveau – Både for at mindske risikoen og for at identificere muligheder

Hvordan kan din virksomhed komme i gang med 3D-print og hvad kan det betyde for din grønne omstilling? v. Karsten Friis Hansen, Direktør IBA-Nexttech og Lektor, Martin Møhl

Danske produktionsvirksomheder kan opnå en lang række bæredygtige og vækstskabende fordele ved at komme i gang – og videre med 3D Print. 3D-print giver frihed til at udvikle produkter, som ikke hidtil har været muligt at fremstille på traditionel vis. Dette gør at virksomheder kan arbejde med komponenter, der er specifikt designet efter behov. Denne mulighed har stor værdi for et bredt spektrum af brancher. Men det kræver den rette teknologi, viden og kompetencer. I Kolding ligger IBA-NEXTTECH, som er et vidensinstitut i øjenhøjde, hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan tilegne sig viden og kompetencer omkring anvendelse og fremstilling af emner med 3D print teknologi.

Bliv klogere på 3D Print både i forhold til teknologi og kompetencer, når IBA Lektor Martin Møhl, og NEXTTECH direktør Karsten Friis Hansen, vil give et indblik i den nye uddannelse i Industriel 3D-print IBA, samt præsentere de teknologiske løsninger og samarbejdsmuligheder, der er i Centret for 3D print.

Karsten Friis Hansen er oprindeligt uddannet Værktøjskonstruktør, og har arbejdet med Design, konstruktion, produktudvikling og 3D print de sidste 30 år.

Martin Møhl er uddannet maskiningeniør og har en bred erfaring fra erhvervslivet med produktudvikling – bl.a. hos Terma. De sidste 10 år har han undervist kommende maskiningeniører i produkt- og forretningsudvikling på VIA UC i Horsens, og har fra sommeren 2022 stået i spidsen for undervisningen på den nye uddannelse i Industriel 3D-print på IBA i Kolding

Vil der være kulstof nok til plast og kompositter i et fossilfrit samfund? v. Søren Schmidt Thomsen, Triangle Energy Alliance

Plastindustrien kommer til at konkurrere med energisektoren om bæredygtig kulstof til plast og kompositter, når de ikke længere kan hentes op fra undergrunden i et fossilfrit samfund. Til afrundingen af vidensarena sætter Søren Schmidt Thomsen, Triangle Energy Alliance, spotlyset på fremtidsudsigterne af hvordan konkurrencen kan forventes at blive om kulstoffet i fremtiden. Hvor stor er efterspørgslen til tung transport, og hvor langt kan vi komme med de umiddelbart tilgængelige kilder til grønt og biogent kulstof i Trekantområdet og i Danmark som helhed.

Som afrunding på dagen har vi sat Steen Hildebrandt, Thomas Hofman-Bang og Christian Motzfeldt stævne til en snak om handling for en grøn og bæredygtig omstilling.

Vi kommer ikke uden om det – den brændende platform brænder under de danske virksomheder:

Energikrise, høje priser, forsyningsudfordringer, arbejdskraftsudfordringer – listen er lang, og der er nok at gøre for at holde sig oven vande. Men klimakrisen er her stadig – så hvad skal der til, for at en grøn og bæredygtig omstilling af industrien ikke bliver opslugt af kortsigtet krisehåndtering.

Hør de tre i en samtale med Tine Gøtzsche samle op på dagens tematikker og hvordan vi i fællesskab får skabt en stærk, bæredygtig og konkurrencedygtig produktionssektor – også i en tid, hvor krise på krise presser sig på.

Christian Motzfeldt

Med sin mangeårige erfaring som direktør for Vækstfonden, investor og aktivt bestyrelsesmedlem i en lang række bestyrelser, har Christian Motzfeldt en kæmpe indsigt i de danske virksomheders vilkår.
Christian Motzfeldt er blandt andet formand for Triangle Energy Alliance og Better Energy m.fl.

Thomas Hofman-Bang

Omdrejningspunktet for Industriens Fond er at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv og fonden har blandt andet et helt særligt fokus på bæredygtig produktion og nye teknologier. Som adm. direktør for Industriens Fond har Thomas Hofman-Bang en kæmpe viden om de mange muligheder og udfordringer, som danske industrivirksomheder står overfor.
Thomas Hofman-Bang har været hos Industriens Fond siden 2019 og kommer fra topstillinger hos bland andre KPMG og NKT Holding.

Steen Hildebrandt

Steen Hildebrandt er en selvskrevet kapacitet, når vi taler ledelse og bæredygtighed og har i efterhånden mange år sat fokus på det ledelsesmæssige ansvar i at drive en grøn og bæredygtig omstilling.

Steen Hildebrandt er ledelsesekspert og professor emeritus ved Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Steen Hildebrandt er forfatter til en lang række bøger, artikler og kronikker om organisation, ledelse og samfundsforhold, og er en anerkendt debattør og foredragsholder. Han er tidligere vismand i Det Nationale Kompetenceråd og aktiv i bestyrelser i flere virksomheder og organisationer.