Danmarks bedste erhvervsklima
Vi tager erhvervslivet alvorligt - meget alvorligt. I Trekantområdet er vi kendt for vores evne og vilje til dialog og handling. Vi går langt for at skabe de bedste rammer for virksomhederne.
Effektiv erhvervsservice
Hos os er der kort fra tanke til handling. Vi har en ukompliceret og åben tilgang - og sikrer en effektiv og kompetent erhvervsservice. Vores lokale erhvervsservice arbejder tæt sammen med Erhvervshus Sydjylland om at sikre den enkelte virksomhed den bedst mulige vejledning og bistand. Og i kommunerne sikrer vi en hurtig og imødekommende sagsbehandling.
Det er ikke bare noget, vi siger
Hvert eneste år kommer der et hav af undersøgelser af kommunernes erhvervsvenlighed. Placeringerne hopper op og ned fra år til år - ofte påvirket af konkrete sager. Men ser man på tendenserne over tid, er der ikke noget at være i tvivl om: Trekantområdet er klart er den storbyregion, der har det bedste erhvervsklima.
Fælles politisk vilje
De syv kommuner i Trekantområdet har et tæt, forpligtende samarbejde. For vi ved, at vi er stærkere sammen - og at vi sammen kan skabe endnu bedre rammer for vækst. Sammen har vi et stærkt fælles fokus på at udbygge vores erhvervsmæssige styrkepositioner. Det gælder i særdeleshed industrien og transport- og logistikbranchen.
Vi samarbejder om at styrke Trekantområdets internationale attraktivitet gennem bl.a. eksportfremme og tiltrækning af international investorer og talenter. Og vi er optagede af at sikre stærkere innovation og teknologisk udvikling i erhvervslivet – blandt andet gennem tætte samarbejder med klynger og videns- og uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet samt et fælles fokus på at fremme entreprenørskab I alle vores uddannelser.