Gymnasieelever fik øjnene op for industrien som karrierevej

Der bliver regnet, bidt blyanter og konstrueret 3D-modeller rundt om de høje borde.

- Så er produktionschefen tilbage! Har I fundet en løsning på mit problem?, lyder det fra underviseren.

Vi er på produktionsteknologuddannelsen på IBA i Kolding, hvor en 2.G klasse fra Rosborg Gymnasium er på brobygningsbesøg.

Opgaven er konkret og praksisnær: Kan det lade sig gøre at optimere en produktion af æggebakker til et bestemt produktionsmål?

Helt konkret er eleverne blevet bedt om at zoome ind på et kritisk punkt i produktionen – den robot, der flytter æggebakkerne.

En af grupperne fremlægger deres beregninger, der når frem til, at det ikke kan lade sig gøre at nå det ambitiøse produktionsmål.

Det afføder næste spørgsmål fra underviseren: Hvad skal der så til, for at det kan lade sige gøre?

Gymnasieeleverne må tilbage til deres modeller og beregninger og kigge på dimensioneringen af æggebakkerobotten.

Løsningsorienteret og praksisnær

Opgaven er et godt eksempel på, hvordan man arbejder på uddannelsen til produktionsteknolog – og i de mange job i industrien, som uddannelsen åbner døren til: Nemlig praksisnært og løsningsorienteret.

Og det er blandt andet den erkendelse, som underviseren, der hedder Flemming Lassen, gerne vil have, at gymnasieleverne fra Rosborg Gymnasium tager med sig hjem fra deres brobygningsbesøg.

- Vi vil gerne vise gymnasieeleverne, at der er mange andre spændende uddannelsesmuligheder end for eksempel ingeniør eller lange videregående uddannelser. At der er gode og spændende jobmuligheder i industrien, hvor man både kommer til at bruge sin kreativitet og sine evner i matematik og fysik. Og at der er efterspørgsel på de kompetencer i industrien, siger Flemming Lassen.

Potentiale for optag af flere STX-studenter

Netop STX-studenterne har produktionsteknologuddannelsen på IBA en ambition om skal udgøre 50% af de studerende på uddannelsen.

Og selv om sammensætningen af studerende ikke helt ser sådan ud endnu, er der noget, der tyder på, at der er potentiale for at få flere STX-studenter fra Trekantområdet til at vælge en karrierevej i industrien – for eksempel som produktionsteknolog.

Det vurderer gymnasieelevernes lærer, Michael Henneberg, der også er med på brobygningsdagen.

- Der bliver flere og flere elever i gymnasiet og en stigende andel af ungdomsårgangene vælger gymnasiet. Det gør også, at ”midtergruppen” af elever, der ikke nødvendigvis drømmer om lange, videregående uddannelser på universitetet, bliver større. For den gruppe kan de korte, videregående uddannelser inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder sagtens være en vej, der fænger. På sådan en dag som i dag, får eleverne jo mulighed for at bruge anvendt matematik i praksis, siger Michael Henneberg.

- Det har hævet elevernes vidensniveau om job – og uddannelsesmulighederne i industrien at deltage i dagens brobygningsarrangement og i projekt Industrien som Karrierevej, men projektet gør også, at vi som gymnasielærere får mere viden om mulighederne. Vi kender i forvejen godt til de videregående uddannelser på universiteterne, for vi kommer jo selv derfra, siger Michael Henneberg.

Gymnasieelever: Fedt med virkelige situationer

To af de elever fra Rosborg Gymnasium, der deltog på brobygningsdagen, er Mads Almousawi og Casper Mikkelsen.

De synes begge, at det var en spændende udfordring at skulle finde ud af, om æggebakkeproduktionen kunne effektiviseres med 30%.

- Det var fedt, at det var virkelige situationer, vi skulle regne på, siger Casper Mikkelsen.

- Og så var det en god ting, at problemløsningen og undervisningen foregik på gruppeniveau, siger Mads Almousawi.

- Dagen har givet mig et blik på mulighederne med en uddannelse som produktionsteknolog. Man får indtryk af, at der er mange spændende jobmuligheder. Og det får man jo ikke, hvis man bare kigger på en hjemmeside, siger Casper Mikkelsen.

- Jeg synes også, at dagen gav et rigtigt godt indblik i, hvordan man rent faktisk arbejder ude i virksomhederne, siger Mads Almousawi.

Om brobygningsdagen ligefrem kommer til at påvirke deres valg af uddannelse, er de to klassekammerater nu ikke sikre på.

Mads Almousawi har planer om enten at uddanne sig til læge eller ingeniør. Casper Mikkelsen er stadig i tvivl.

- Jeg troede egentlig, jeg skulle være IT-supporter eller datamatiker, men jeg fandt ud af, at otte timers kodning hver dag simpelthen var for kedeligt for mig, siger Casper Mikkelsen.

Deres veje ind i uddannelsen har ikke været den lige.

Lena Gren Pohl har både en HTX studentereksamen og tog efterfølgende en uddannelse som maskinsnedker.

- Men jeg fandt ud, at jeg ikke skulle have et job, hvor jeg skulle stå på fabriksgulvet hele dagen, siger Lena Gren Pohl.

Emil Lyck har både en uddannelse som elektriker og en HF studentereksamen bag sig.

- Jeg troede, jeg skulle være ingeniør, så jeg læste op på enkeltfag og startede på ingeniøruddannelsen i Sønderborg. Men efter et halvt års tid følte jeg mig overbebyrdet og måtte stoppe, siger Emil Lyck.

Både Lena og Emil fremhæver det praksisnære i produktionsteknologuddannelsen som en stor fordel.

- Vi er helt tæt på virksomhederne i vores uddannelse. Både i måden, vi arbejder på – med at prøve ting af i praksis, men også fordi vi er i praktik på en virksomhed under uddannelsen, siger Emil Lyck.

- Man mærker hurtigt, at virksomhederne kan bruge det, vi laver og lærer, siger Lena Gren Pohl.

Hendes faglige interesser går i retning af et job, hvor hun kan komme til at arbejde med Lean-optimering, mens Emil Lyck gerne vil arbejde med produktudvikling, design og konstruktion.

Med en uddannelse som produktionsteknolog er de to studiekammerater enige om, at der er gode muligheder for både at følge sine egne interesser – og samtidig have gode jobmuligheder.

- Og så er uddannelsens varighed på to år en overskuelig periode at være på SU i, siger Lena Gren Pohl.

FAKTA

Industrien som karrierevej 2.0 bygger bro mellem industrivirksomheder, STX-gymnasier og de tekniske videregående uddannelser, med henblik på at sikre kompetenceforsyningen til industrien.
Målet er, at flere gymnasieelever vælger en videregående uddannelse inden for de såkaldte STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Mathematics).

Der er 7 STX gymnasier med i projektet:

• Middelfart Gymnasium
• Fredericia Gymnasium
• Rødkilde Gymnasium
• Rosborg Gymnasium
• Munkensdam Gymnasium
• Kolding Gymnasium
• Grindsted Gymnasium

De tekniske videregående uddannelser:

• IBA – Produktionsteknolog & Addtive Manufacturing
• UCL – Automationsteknolog & procesteknolog
• FMS – Maskinmester
• SDU – Det teknologiske fakultet

Hvert gymnasium samarbejder med en række lokale virksomheder.

Projektet er støttet af Region Syddanmarks uddannelsespulje.