back icon
Back arrow
Cases

Shipping med skibe og jernbane i baggården

Den centrale placering i Trekantområdet er af stor betydning for Fredericia Shipping.

Hvert år håndterer shipping-virksomheden ca. 100.000 tons stål via skib, bane eller lastbil fra hovedkvarteret med egen terminal på Fredericia Havn, hvorfra virksomheden årligt også ekspederer 85.000 20-fods containere til og fra oversøiske lande. Den centrale placering har afgørende betydning for virksomheden.

– Det er helt afgørende for os, at der er gode baneforbindelser. Både i forhold til direkte ind- og udgående gods, men også i forhold til vore aktiviteter på havnen, så vi kan tænke i integration og vekselvirkninger mellem placeringen af det gods, vi håndterer. Vi etablerer i 2016 egen bane- og godsterminal med 145.000 m2 areal og 2 x 700 m banespor i Taulov. Arealet skal først og fremmest komplementere vores aktiviteter på havnen, siger Klaus G. Andersen, adm. direktør.